Der var engang... 

I 60’erne udkom hver måned et blad, der hed Populær Mekanik. Det var en dansk udgave af bladet Popular Mechanics Magazine, og det var Danmarks største tidsskrift for mænd. Oplaget var på 24.500.

 

Hvis læserne blot havde nogle få tusinde kroner til disposition, kunne Selvbygger-sammenslutningen skaffe dem en grund og levere tegninger og håndbøger til velprojekterede huse, som læserne så selv kunne opføre på relativ kort tid.

”Vore forfædre kendte ingen byggemyndigheder. Til gengæld måtte de selv opføre deres huse. Slæbet var tungere dengang, men problemerne mindre. Der var ingen papirer - enhver vidste, hvor skabet skulle stå, og han skulle nok selv sætte det. Nu er det anderledes indviklet at bygge hus. Boligen er efterhånden en særdeles kompliceret maskine, udrustet med allehånde finesser og indretninger, der kan sætte grå hår i hovedet på os alle. Men ydermere har samfundets skjulte kræfter skabt systemer af regler og forordninger, imod hvilke de største tekniske vanskeligheder er den rene barnemad….” Og sådan fortsatte argumenterne for at tage sagen i egen hånd.

 

En arkitekt, Erik Gotthardt, og en ingeniør, Knud Bøgh, havde for nogle selvbyggere tegnet og tilrettelagt opførelse af et større antal typehuse på henholdsvis 102 og 119 kvadratmeter, og de blev nu inddraget af bladet, som en form for rådgivere. Ifølge dem kunne private uden forudsætninger godt bygge et hus, hvis blot de valgte at lade ydermurene bestå af modulblokke i gasbeton. Den almindelige opmuringsteknik burde amatører holde sig fra, men med limede moduler på 20x20x50 cm kunne alle være med.

”Med dette fremskridt var det nu muligt at finde så mange forskellige præfabrikerede elementdele, at en selvbygger, der ikke havde nogen som helst fagmæssig forkundskab, under fornøden teoretisk og praktisk vejledning ville være i stand til at bygge kvalitetshuse på en relativ kort tid.”, skrev bladet.

Nu var det bare op til driftige selvbyggere om at gå i gang. Med en detaljeret byggevejledning i den ene hånd og fornuftig anvendelse af den anden kunne man med et par venners hjælp tre dage efter, at fundamentet var lagt, holde rejsegilde!

 

Men selv om typehuse var som skabt til selvbyggere, blev mange af dem opført af trænede håndværkere, der udelukkende arbejdede med én model. Arkitekt Carl Larsen fra Kalundborg havde således projekteret et typehus, som han kaldte Redwood-huset. Det kunne rejses på en eftermiddag og bygges færdig af håndværkere på cirka en måned. Gjorde man det delvist selv, lød prisen for ”byggesættet” på 57.887 kroner for det 103 kvadratmeter store hus. Ifølge finansieringsplanen ville den månedlige nettohusleje for denne typehusmodel ligge på cirka 350 kroner. Til sammenligning var den gennemsnitlige disponible indkomst i 1963 kun 24.214 kroner.

Som bladet meget profetisk konstaterede, er ”typehusene kommet for at blive, og deres andel i det samlede byggeri bliver større og større.”

 

Disse visdomsord skulle vise sig at være rigtige. I det følgende årti blev typehusene rullet ud over hele landet. Man regner med, at der i 60’erne og 70’erne blev bygget 450.000 danske typehuse, så det var et afgørende skridt i danskernes kulturhistorie, der blev taget med det første typehus. De har siden været skældt ud, men de står der endnu, og mange bliver i disse tider forandret og tilpasset nutidens krav. Danskerne valgte dengang en boform, som stadig står deres hjerte tættest nu 40 år senere.